Præst fra 7. august 1900 til 4. juni 1907
Født i 1862 i Fredensborg. Forældrene var forstfunktionær P.L. Jensen og Ane Sophie Peterline Nielsen. Som et kuriosum kan nævnes, at grevinde Danner var blandt fadderne ved Østrups dåb. Han tog navnet Østrup i 1884 og blev cand. theol. i 1887. Derefter var Østrup kateket ved Helligåndskirken i København 1887-89, men tog sin afsked, da han følte sig for ung til præstegerningen.
I 1891 fik han universitetets guldmedalje for en filosofisk afhandling om almene love for opdragelsen, som lader sig udlede af den nyere psykologi og etik. I årene 1892-95 var Østrup kst. sognepræst på Læsø, hvor han var enepræst i 3½ år. Her mødte han stærke Indre missionske kredse, som han dog ikke kunne slutte sig til. En afhandling med titlen: ”Et psykologisk Bidrag til en Lære om Selvopdragelse” gjorde ham i 1897 til dr. phil. Derefter fortsatte han i årene 1898-99 studierne i Jena, London, Paris og Italien og var senere i udlandet adskillige gange.
På Morten Pontoppidans tilskyndelse søgte han atter tilbage til præstegerningen og blev d. 7/8 1900 sognepræst i Sædder. Han var en betydelig og særpræget prædikant, men faldt vel aldrig helt til i dette landsogn, hvor han kun samlede en beskeden menighed i kirken og havde svært ved at komme på talefod med befolkningen. Hans salmevalg var i nogen grad fremmed for menigheden, og kirkesangeren døjede med at få lært de lange og tunge salmer udenad hver lørdag. Det var nemlig nødvendigt, fordi han samtidig spillede orgel. Efter henstilling fra en del af menigheden gav Østrup tilladelse til, at man enkelte gange fik andre præster til at forrette gudstjenesten. Tillige var Østrup ikke interesseret i at drive præstegårdens landbrug, så jorden blev bortforpagtet og besætning og inventar solgt ved aktion.
Østrup flyttede i 1907 til Århus, hvor han blev sognepræst ved Vor Frue Kirke. Han betegnes her som den lærde og tilsyneladende noget tørre præst, som heller ikke her nåede at samle en særlig stor menighed i kirken, skønt han var en betydelig prædikant. Han var tænkeren og filosoffen på prædikestolen.
Læge Aggerbo, Århus skriver i D.P.o.S.: ”Man forstod vel knapt i Århus denne særprægede præst, der kaldte til tilegnelse af evangeliet uden nogen dogmetvang og stadig understregende, at frelse og tro ikke er ensbetydende med frelse gennem bestemte trosmeninger, men menigheden skal forstå, at dogmet er udtryk for, hvad kirken ved om Guds kærlighed, ”en fortættet form for lovsang”. Østrup samlede en mindre del af menigheden til bibellæsning.
I 1919 giftede han sig med den 27 år yngre Ebba Siersted, f. 1889 i Kellerup. Hendes forældre var herredsfoged i Hammerum herred og byfoged i Herning Chr. Siersted og Dorthea Henriette Louise Lillienskjold. Efter 16 års præstegerning i Århus ønskede Østrup at komme til et mindre præsteembede for at få mere tid til sine studier og blev sognepræst i Horne på Sydfyn 1923-32. I disse år fik Grundtvigs tanker og Karl Barts teologi en voksende betydning for ham. Videre ud blev Østrup kendt for sine mange kristelige skrifter og radioforedrag.
Foruden sin præstegerning virkede han som censor ved skolelærereksamen 1892-97 og 1924-36, var privatdocent ved pastoralseminariet 1898-99 og lærer ved Århus Kvindeseminarium 1915-17. Han blev i 1932 ridder af Dannebrog.
Kommentarer er lukket, men trackbacks og pingbacks er åbne.