Præst fra 12. august 1907 til 23. april 1924.
Niels Peter(sen) Lorentsen Dahl (1/10 1869 – 7/5 1939) blev født i Sdr. Bjært v. Kolding af forældrene toldbetjent Lorents Mathiesen Dahl (1840-1926) og Ane Kathrine Nielsdatter (1833-1913). P. Dahl blev gift 4/9 1900 med Angelica Marie Sørensen fra København (22/2-26/3 1955). Fru Dahls forældre var stillingskommissær, senere distriktsforstander, kancelliråd Henrik Sørensen (1827-1913) og Ane Helene Elisabeth Nissen (1826-1896).
P. Dahl gik i landsbyskolen og kom efter konfirmationen to år ud som skibsdreng på en toldkrydser. Faderen blev i 1883 forflyttet Århus. Her tog Dahl præliminæreksamen i 1887 og senere den teologiske embedseksamen i 1896. Han blev i 1897 kateket ved Vor Frelsers Kirke i København og i 1900-1907 sognepræst i Brande. Her havde man haft de meget afholdte og betydelige grundtvigske præster, Nissen og Plesner, som det ikke var let at komme efter.
”Som præst og prædikant var Dahl næppe af de betydeligste, men han var en from mand, der gerne ville yde sit bedste.” En interesse for sociale og politiske spørgsmål blev vakt i studentertiden ved at høre borgbjergs agitatoriske taler, og det førte efterhånden til, at han sluttede sig til socialdemokratiet.
I 1907 blev Dahl sognepræst i Sædder. Foruden sit kirkelige arbejde i sognet var han formand for Sædder Sogneråd 1913-25. Ved et par valg var han stiller for sin gode ven, Th. Stauning i Faksekredsen. Dahl blev folketingsmand for Vordingborgkredsen 1913-18 og derefter medlem af landstinget for 2. kreds.
Han var medlem af folketingets lønningsudvalg og af den store lønningskommission.
Dahl var den første præst i Socialdemokratiet og stod Stauning nær, så det var naturligt, at han blev kirkeminister i det første socialdemokratiske ministerium 1924-26 og senere 1929-35. Samtidig med at Dahl blev minister, søgte han sin afsked som præst i Sædder.
Som kirkeminister virkede Dahl som formidler mellem de religiøse modsætninger inden for sit parti og søgte at bygge bro mellem arbejdere og kirken. Han tog ingen forhastede beslutninger, men sørgede for at få nedsat udvalg, som gennemarbejdede problemerne. Af sager som dengang satte sindene i bevægelse, skal nævnes Rørdamsagen fra Ryslinge 1924. Den gav anledning til at fremsætte forslag om nedsættelse af en kommission til drøftelse af forholdet mellem stat og kirke, eventuelt med sigte på en adskillelse. Forslaget blev ikke gennemført, men førte til nedsættelse af det kirkepolitiske udvalg af 1928, der indtil 1940 var forum for den politiske debat.
Blandt andre sager indledte Dahl i 1925 forhandling med Københavns kirkefond om en ændring af den særstilling, fondens kirker indtog, men først i 1930 blev der truffet en overenskomst herom. På foranledning af et andragende fra 12 præster nedsatte Dahl i 1926 et udvalg til at fremkomme med forslag til et dåbsritual uden tilspørgsel. Udvalget skulle kun bestå af tilhængere af et nyt ritual. (Ø.F. 16/8 1926). I 1925 nedsattes et udvalg til at drøfte sammenlægning af små præsteembeder. Det blev dog mødt med så meget modstand ude i sognene, at det ikke blev gennemført. I 1931 gennemførtes en præstelønningslov, der indførte 3. klasse, hvor de små embeder blev placeret, samt en lov hvorefter præsten ikke skulle være født formand for skolekommissionen.
Dahl følte det som sin opgave at holde kirkeskatten nede og at sparer staten for udgifter til kirken. Når der i de år, Dahl var kirkeminister, blev gennemført så få love på det kirkelige område, var det dog ikke Dahls skyld alene. Da han på et vist tidspunkt ønskede at fremsætte et par forslag, strandede det på Staunings modstand. ”Der bliver altid så meget vrøvl, når rigsdagen skal behandle kirkelige love”, sagde han.
Det kunne ikke undgås, at rigsdagsarbejdet medførte, at forberedelse og sognearbejde blev forsømt, men når Dahl var forberedt, kunne han prædike, så det ikke glemtes så snart. Især fremhæves hans taler ved begravelser. Der er ingen tvivl om, at præstetiden Brande var hans bedste år, før han kom så meget ind i det politiske arbejde.
Efter ministertiden virkede Dahl som præst ved en kirkefondskirke, Taksigelseskirken og senere i Rødovre. Kirkeligt tilhørte Dahl Kirkeligt Centrum. Han har udgivet en lille samling kristelige betragtninger.
Kommentarer er lukket, men trackbacks og pingbacks er åbne.