Onsdag d. 23. maj kl. 20.00 afholder Sædder Kirke Gospel kor koncert. Efterfølgende er der kaffe og kage i præstegården.
Konfirmandindskrivning
Forælder/forældre til de nye konfirmander indkaldes til indskrivningsmøde i Sædder præstegård d. 13. september kl. 19.30. Ved indskrivningen bedes medbragt dåbsattest eller navneattest.
Konfirmantionsforberedelsen finder sted i Sædder Præstegård, hvor vi mødes tirsdage kl. 14.30-16.00. Konfirmanderne skal møde første gang tirsdag d. 13. september kl. 14.30.
Konfirmationen falder som tidligere år på den første søndag i maj. I 2012 bliver det søndag d. 6. maj.
Sommerkoncert med De 3 fløjter i Sædder Kirke
Kom til sommerkoncert i Sædder Kirke d. 4. august kl 19.30 med De 3 fløjter!
Bag navnet De 3 fløjter gemmer sig tværfløjte, alt-tværfløjte og bas-tværfløjte, en unik kombination der åbner for en smuk klangverden og livsglad atmosfære. De medvirkende er Trine G. Dinesen, Birgit Sonne og Birthe Brunsbjerg.
Alle de værker de optræder med er arrangeret direkte til trioen af deres faste husarrangør Steve Dobrogosz. Koncerten bliver desuden krydret med charmerende historier, så oplevelsen bliver mere end blot musik.
Koncerten er et led i rækken af sommerkoncerter i Køge og omegns kirker.
Efter koncerten serveres en drink i våbenhuset.
Afslutning med minikonfirmanderne
Den 27. marts holdt vi afslutning for årets minikonfimander eller rettere for drengene, for vi manglede pigerne, der desværre ikke kunne deltage på grund af afslutning i idrætsforeningen. Heidi Hansen og jeg har været glade for at være sammen med minikonfirmanderne, som har været fulde af gode ideer.
Vi har sunget salmer, bedt Federvor, hørt bibelhistorie og meget andet. Drengene har været meget intereseret i at undersøge kirken, de har banket på væggene og gulvet for at finde eventuelle hulrum. Vi har målt kirkens omkreds, vi har talt hvor mange stjerner, der er inde i kirken og udenfor kirken. Vi har været hyrder, der skulle indfange bortløbne får i kirken og de var godt gemt, for Niels fandt dagen efter et par stykker, som minikonfirmanderne havde overset.
Og vi har også hver gang set efter, hvad der mon var i Guds skatkiste og bagefter har minikonfirmanderne tegnet, hvad de fandt. En af gangene var der et kors i Guds skatkiste og minikonfirmanderne lavede fine karsekors, som de fik med hjem.
Men vi har haft mange hyggestunder med te og saftevand, og vi har spist masser af kage og æbler.


