Præst fra 1. januar 1893 til 29. maj. 1900
Fra F.B. Møllers tid var der en grundtvigsk kreds i Sædder sogn, og på dens opfordring blev Åge Møller præst i det nyetablerede sogn. Åge B. Møller (1857-1948) var født i Sejling Præstegård ved Silkeborg d. 20. okt. 1857. Faderen, F.D. Møller (1814-92), var præst i Sejling 1855-74 og i Marvede i Sydsjælland 1874-88. I Sejling samlede han en stor og levende menighed i sine kirker. Da hans gode ven, digterpræsten, J.C. Hostrup, rejste fra Silkeborg, søgte mange derfra til Sejling kirke, og ofte var kirken så fuld, at det kneb med siddepladserne. I Marvede stod han i et godt forhold til befolkningen, uden at der dog blev fremkaldt et så stærkt menighedsliv som i Jylland.
Da han som 72-årig tog sin afsked, oprettede han 1888 sammen med sin kapellan, K. Bjerre, Sorø Højskole, hvor han levede sine sidste år. K. Bjerre var opfordret til at blive forstander på skolen, men da han var ugift og manglede en ”højskolemor”, var det lige en opgave, der passede F.D. Møllers kone, Jutta Bojsen Møller (1837-1927). Åge B. Møllers mor var den nævnte initiativrige og livsglade præstedatter, som var vokset op i et udpræget grundtvigsk hjem. Hendes far var Bustikke Bojsen. Da hun giftede sig med F.D. Møller, var hun 19 år og Møller 43 år.
I sine erindringer har Jutta B.M. fortalt, at hun syntes selv, hun havde lært alt for lidt om husholdning, da hun blev præstekone. Det medførte, at hun søgte at tilskynde de unge piger til at få en huslig uddannelse. Ved sin lyse og hjertevarme personlighed vandt hun mange venner, både som ung og som præstekone. Hun var sin mand en udmærket støtte, og både i Sejling og senere i Marvede gjorde hun præstegården til et festligt samlingssted for unge og ældre. Hun fulgte sin mand, når han besøgte syge og sunde i sognet. Dette førte til ugentlige sammenkomster med højtlæsninger og samtale. Hun sang for i kirken og blandt konfirmanderne og samlede de unge piger til sang og håndarbejde. Var der end noget surmuleri i pietistiske kredse over hendes livlige væsen og hendes deltagelse i dans, så fandt man dog ud af, at alvor og gammen nok kunne forenes.
Da F.D. Møller søgte sin afsked i 1888, og de flyttede til Sorø Højskole, kom Jutta uden tvivl på sin rette hylde som højskolemor for 60 elever. Et par år efter døde hendes mand, og da K. Bjerre senere giftede sig, blev hun husmoder på Grundtvigs Højskole i Lyngby 1897-1905. Fra 1905 til 1909 hjalp hun sin broder, Frede Bojsen, der havde Rødkilde Højskole ved Stege. Foruden sin højskolegerning arbejdede Jutta B.M. for kvindesagen og blev formand for Dansk Kvindesamfund fra 1894 til 1910. Modstanden på rigsdagen mod kvindernes valgret blev brudt, og kvinderne fik kommunal valgret i 1908. Da den politiske valgret blev vundet i 1915, gik Jutta B.M. som Dansk Kvindesamfunds nestor i spidsen for kvindernes tog til regering og rigsdag.
1925 fik J.B.M. fortjenstmedaljen i guld.
Åge B. Møller blev cand. theol. i 1882, var seminarielærer i Gesved og senere hjælpepræst hos faderen i Marvede 1883-85, sognepræst i Gødvad-Balle og tillige lærer ved Th. Langs skoler i Silkeborg 1885-93. 1. jan. 1893 blev Åge B. Møller sognepræst i Sædder. Hans kone, Katrine Frederikke Adolphe Kjølner (1858-1935), var datter af godsforvalter Heinrich Arnold Kjølner og Caroline Rützou, Lindholm, Gevninge. Selv om fru Møller kom fra et noget aristokratisk hjem, forstod hun på udmærket måde at støtte sin mand i hans arbejde. Med gæstfrit sind åbnede hun præstegårdens døre for alle i sognet. Også sognebåndsløserne var hyppige gæster i præstegården.
Åge Møller havde en god tid i Sædder med megen støtte af sognets folk. I ”Dansk præste- og sognehistorie” er nævnt følgende: Gdr. Niels Christiansen og hans hustru, Inger Marie, Sonnerup (Sonnerupgård), lærer M. Olsen, som var Møllers gode ven og nabo, gdr. Frants Hansen, Kanderød (Skovmosegård) samt uden for sognet, forstinspektør Hauch, Bregentved. Åge Møller havde arvet sin mors virksomme og levende sind sammen med sin faders grundtvigske tradition. Han var en dygtig prædikant og flittig til husbesøg, var meget interesseret i skolespørgsmål og en varm ven af Sønderjylland. Han havde mange sognebåndsløsere fra omegnen og var på den tid den førende grundtvigske præst på denne egn. Der var også en Indre Missions-kreds i sognet.
Sammen med en del andre præster i Syd- og Østsjælland organiserede han det grundtvigske arbejde ved et møde i Præstø 8/11 1894. Det førte til stiftelse af ”Kirkelig Forening”, ledet af 6 præster: Spang fra Mern, Lassen fra Vejlø, Mygind fra Allerslev, Glahn fra Kongsted, Bojsen fra Højerup og Å. Møller fra Sædder. Desuden lægmændene: Overlærer J. Petersen, Herlufsholm, forst. Dam, Brøderup, lærer Kristensen, Alslev, gdr. Jens Olsen, Sjolte, Jens Larsen, Tyrstrup og lærer Vinther, Dysted. Foreningen blev oprettet på et møde på Brøderup Højskole 1895, og den holdt møder og gudstjenester i mange af egnens kirker. Foreningen havde to formål: 1) Et rigere indbyrdes samliv og 2) en virksomhed udadtil for at vinde sjæle for guds rige. Foreningen blev forløber for ”Kirkeligt Samfund af 1898”.
Sædder præstegaard
Å. Møller drev selv præstegårdsjorden, og da også dette var en af hans mange interesser, har det uden tvivl medført, at han kom på talefod med sognets folk på andre måder end de kirkelige. Landbruget medførte, at der var en karl i præstegården. Husdyrholdet bestod af 4 køer, 2 kvier, 50 høns og enkelte grise. 2 heste gav tillige præsten mulighed for at køre rundt i sognet. Af en inventarliste fra 1900 fremgår, at der foruden de almindelige markredskaber fandtes på loen: 1 plejl, 1 rensemaskine og 1 hakkelsekiste. Desuden, 1 arbejdsvogn og en slæde.
At Å. Møller var meget interesseret i præstegårdens landbrug, fik jeg et klart indtryk af, da han på sin 90 års fødselsdag spurgte mig ud om, hvem der nu drev præstegårdsjorden. Han var meget forarget over, at ingen af de efterfølgende præster havde drevet landbruget. En oplevelse, som Å. Møller aldrig glemte, bør vist medtages her. Ved en familiefest på Rårisegården var Å. Møller og hans kone blandt gæsterne, og da de ud på natten skulle køre hjem, tog karlene fejl af hestene og satte et par lette oldenborgere, som tilhørte Ingvor Poulsen, for vognen. Møller kunne ikke forstå, at hans ellers så rolige heste gik så voldsomt til milet, og da de kørte ned ad Tolstrupbakken, var de ved at tage magten fra ham. Med opbydelse af alle kræfter lykkedes det ham at undgå en katastrofe og nå velbeholden hjem til præstegården. Først da karlen skulle spænde hestene fra, blev de klar over, at der var sket en forbytning, og karlen kørte så tilbage til Rårisegården og fik de rigtige heste med hjem.
Den 29. maj 1900 flyttede Å. Møller til Ørslev-Bjerre i Sydvestsjælland. Et sogn, som ligger ned mod Smålandshavet, med udsigt overe Glænø. Der var et rigt menighedsliv, påvirket af vækkelsen omkring Holsteinborg. Å. Møller fortsatte J. Schjørrings arbejde som leder af det grundtvigske arbejde på egnen og videreførte de grundtvigske vennemøder. Han blev tillige rejsepræst for Kirkeligt Samfund af 1898.
Efter 7 års virke i det sydsjællandske blev Å. Møller sognepræst i Sct. Peders sogn i Slagelse fra 22/11 1907, og fra 1920 provst i Slagelse herreds provsti.
Den grundtvigske kreds i Slagelse var imidlertid delt. Nogle sluttede sig til Niels Dael, som 1897 var blevet præst i Høve og Havrebjerg frimenigheder, og som samlede de grundtvigske fra hele egnen til møder på Liselund Menighedsskole. En valgmenighedskreds lod afholde særlige gudstjenester i Hospitalskirken i Slagelse ved pastor Jersin, Jordløse.
Samtidig flokkedes en god og trofast kreds om Å. Møllers menighedsarbejde. Nogle store årlige møder, som pastor Rønne, Sønderup havde ledet i 90erne, overtog Å. Møller ledelsen af i 1910. Han ordnede også sommermøderne i Slagelse Lystskov og var en af lederne, da Sandhu Sundar Singh talte her for 5.000 mennesker. Å. Møller var bestyrelsesmedlem i Alm. dansk Præstekonvent og i Kalkuttamissionen.
Efter 24 års præstegerning i Slagelse tog Å. Møller sin afsked d. 10. aug. 1931 og flyttede over til sin søn, forst. Vagn Møller, Rødkilde Højskole, hvor både hans mor og morbror havde virket. Å. Møller boede i et hus i nærheden af skolen. Året efter mistede han sin hustru. Å. Møller døde som 91-årig d. 20. nov. 1948. I de 17 år han boede på Møn, var han til sin høje alderdom vågen og interesseret i alle kirkelige og folkelige forhold. Han blev ridder af Dannebrog 1910. Provst Møller og hans hustru er begravet på kirkegården ved Sct. Mikkels Kirke i Slagelse.
Kommentarer er lukket, men trackbacks og pingbacks er åbne.