Ingelstrup Kapel

Ingelstrup Kapel set fra parkeringspladsen

Ingelstrup Kapel set fra parkeringspladsen

Ingelstrup Kapel blev i 1892 bygget som en filialkirke til Sædder Kirke, og den ligger smukt mellem skovene i den sydvestlige del af sognet. Kirken er uden tårn, har fladt loft og 60 siddepladser. Se en række billeder fra Ingelstrup kapel her.

Ingelstrup Kapel set fra syd ved vintertid

Ingelstrup Kapel set fra syd ved vintertid

Ved kommunalreformen i 1973 blev grænsen mellem Køge og Haslev ændret, så Ingelstrup og Hejede blev lagt til Haslev Kommune. Da man ikke i Terslev ønskede Ingelstrup Kapel som filialkirke, fortsatte tilhørsforholdet til Sædder. At Ingelstrup Kapel er elsket som lokal kirke kan læses af denne hilsen fra en udenlandsdansker i USA.

Skiltet til Ingelstrup Kapel

Skiltet til Ingelstrup Kapel

I dag holdes der gudstjenester fast til de kirkelige højtider, og samtidig er der enkelte koncertarrangementer. Her kan ses et stemningsbillede fra en høstgudstjeneste.

Derudover kan der foretages barnedåb og vielser fra Ingelstrup Kapel. Ligesom det er muligt at blive bisat fra Ingelstrup Kapel, såfremt man har et tilknytningsforhold til lokalområdet, men begravelse kan kun ske i fællesgraven.

Opførelsen af Ingelstrup Kapel

Ingelstrup Kapel set over markeren fra syd

Ingelstrup Kapel set over markeren fra syd

Kirken er bygget i 1891 og hovedsagelig bekostet af justitsråd J.H.Lund, Tågerudsgård, Terslev. Det er et lille langhus med kamtakgavle, hvoraf den mod vest har korsblænding over et cirkelvindue. Døren og vinduerne er rundbuede, sidder alle i sydsiden. Byggesummen var anslået til 5.000 kr, og Vallø Stift skænkede efter ansøgning fra beboerne et beløb på 1.000 kr, hvoraf renterne, 5%, skal bruges til hjælp til vedligeholdelsen.

Af gamle breve fremgår, at et stærkt ønske fra beboerne og kraftigt støttet af sognepræsten, H.C.D.Müller, Herfølge, medførte en hurtig tilladelse fra ministeriet til igangsættelse af byggeriet og anlæg af kirkegården på Poggenstensgårdens mark.

Ved juletid 1891 var kirken bygget, og den blev indviet den 7. februar 1892. Det var pastor H.C.D.Müller, Herfølge, der holdt den første gudstjeneste og som uden vederlag holdt gudstjeneste hver anden søndag indtil sogneadskillelsen – Sædder/Herfølge – 1. januar 1893.

I december 1892 modtog præsten en varm takkeskrivelse fra samtlige beboere i Ingelstrup og Hegnede for hans gode støtte i forhandlingerne med myndighederne og for at holde flere gudstjenester i kapellet end aftalt. Det viste sig nemlig, at bygningen af kapellet havde afløst et savn. Der kom mange mennesker, både inden- og udensogns, når der blev holdt gudstjeneste hver 14. dag.

En af de meget gældelige dage i kapellets historie var festgudstjenesten ved 50-året for indvielsen af Ingelstrup Kapel, som du kan læse mere om her.

Kapellets inventar

Altertavlen i Ingelstrup Kapel

Altertavlen i Ingelstrup Kapel

Inventaret er yderst beskedent og stammer fra opførelsestiden. Døbefonden er cementstøbt og enkel. Prædikestolen er et enkelt snedkerarbejde.  Altertavlen er malet af  J. Krock og motivet er Lazarus’ opvækkelse. Maleriet er udlånt til kirken på ubestemt tid af Statens Nuseum for Kunst. Maleriet hang i Dahls ministertid over hans skrivebord i Kirkeministeriet, og han skaffede det hertil.  De 2 alterstager er skænket af lærer Hansen og hustru, Alkestrup, i 1934.

Ingelstrups kirkeklokke

Ingelstrup Kapel og klokketårn set fra vest

Ingelstrup Kapel og klokketårn set fra vest

Kirkeklokken, der hænger i en fritstående egestabel på kirkegården vest for kirken, er fra de Smithske Støberier, leveret i 1949.  Den er skænket af landsretssagfører J.C.Thygesen og hustru, Alkestrup. Som lærer ved Alkestrup Skole havde Thygesen været kirkesanger ved kapellet i mange år.

Klokkens indskrift er forfattet af stiftsprovst K.L. Årestrup: ”Jeg kalder dig til kirkegang at prise Gud i bøn og sang, for hvad han nådigt gav. Og mens jeg ringer, tiden går, om føje år jeg ringer for din grav.”

For oven – og modsat – på klokken står der: ”Til minde om lærer Thygesen og hustru. 1951”

På randen af klokken foroven står: ”De Smithske Jernstøberier gjorde mig i 1951.” (Ålborg).

Klokkens inskription og klokkestabelen er tegnet af arkitekt O. Langballe, Køge. Egetræet et hentet i Grevindeskoven. Læs mere om indvielsen af klokken her.

Kommentarer er lukket, men trackbacks og pingbacks er åbne.