Præst fra 23. juni 1925 til 30. maj 1936.
Erik Hagedorn blev født d. 5/9 1892 i København. Hans forældre var skibsinspektør Jep Thomassøn Hagedorn og Marie Barfred, som også var af skipperslægt. Hendes far var skipper og ejede selv en part i skibet. Hans kone sejlede med, og datteren, Marie, blev født på Atlanterhavet, men dog under dansk flag.
Jep Hagedorn var skibsfører og havde ved hjælp af gode venners indskudte aktiekapital fået bygget sit eget skib hos B. & W. En damper på 700 tons, som fik navnet: ”Skjalm Hvide”. Hans kone sejlede med, og skønt hun var født på havet, led hun alle søsygens kvaler på deres ”bryllupsrejse” i en hylende storm på Østersøen. (Erik Hagedorn er enig med P. Rørdam, når han undres over, at blandt alle Helvedes kvaler nævnes aldrig søsyge).
De havde en ide om, at skibet skulle være et hjem for hele mandskabet og med særlig omsorg for de helt unge, som var dem betroet. – Nogle for at lære godt sømandskab, og andre for – efter forældrenes ønske – at få betaget dem lysten til at sejle. Skibet fik navnet, ”Højskoleskibet”, og deres livsindstilling var uden tvivl præget af højskoleopholdene på Askov i de unge år. De havde tillige en bolig i København, men børnene sejlede sammen med forældrene, indtil skolegangen nødvendiggjorde, at de tog ophold i land sammen med deres mor.
E. Hagedorn blev Cand. theol. 1921, var næstformand i studenterkredsen 1920-21, højskolelærer på Ryslinge Gymnasium 1923 samt timelærer på Ordrup Gymnasium 1923. Samme år blev han leder af Kirkelig Ungdomsforenings mandsafdeling i Grundtvigs Hus i København indtil han 1925 blev sognepræst i Sædder.
E. Hagedorn giftede sig 28/4 1923 med husholdningslærer Ingeborg Clausen-Bagge (1896-1977), født i Vejle og stammede fra præsteslægter. Hendes forældre var frimenighedspræst i Ringkøbing, N. Clausen-Bagge (1868-1945) og Marie Ingerslev (1872-1948). Gode traditioner fra gamle præstehjem førte Ingeborg Hagedorn med sig til hjemmet i Sædder, til gavn for hendes mand og menigheden der.
Fra Hagedorns tid genoplivedes den Grundtvigske tradition, som siden er fulgt. Folkeligt kristeligt arbejde er gået hånd i hånd med kirken forkyndelse og præsternes besøg i hjemmene. Som leder af ungdomsforeningen kom Hagedorn i kontakt med sognets unge. Der blev holdt møder i Forsamlingshuset og i Præstegården.
Af andet kulturelt arbejde i sognet på den tid kan nævnes Foredragsforeningen, som også i disse år havde sin blomstringstid med velbesøgte møder. Lærer Hansen havde afløst lærer Olsen som formand, og senere blev den ledet af forskellige folk i sognet. Begge sognets lærere, H. Hansen og G. Elm, holdt aftenskole for de unge, med undervisning i de almindelige skolefag, og gymnastikken fik en opblomstring under Elms ledelse. Også Skytteforeningen fik Elm genoplivet, og der blev anlagt skydebaner ved Sædder Skole.
Hagedorn var præsten med de mange interesser og megen viden, også om livet udenfor præstegården. Han var først og fremmest præsten med det Grundtvigske livssyn, havde en næsten nedarvet forbindelse med højskolen og dens folk. Hans interesse for have og landbrug lettede kontakten til en stor del af befolkningen.
En lille episode kan fortælle et og andet om mennesker: DA Hagedorn kom til Sædder, manglede han brændsel i præstegården, og han lånte så møller Lomholdts køretøj og hentede brænde i Byskov. Da han en dag holdt inde i smedjen i Alkestrup for at få lagt en løs sko om, voldte det smeden en del hovedbrud at finde ud af, hvem den karl var. Hestene kendte han jo. Det gav anledning til en del spørgsmål, før det gik op for smeden, at det ikke var en ny karl hos Lomholdt, men den nye præst i Sædder. En dialog, som stadig lever og fortælles i sognet.
Indimellem kunne barndomstiden på havet dukke op – og det hårde liv på søen – skipperen, som har ansvar for skude og mandskab, og som er suveræn på broen. Noget medfødt eller suget ind med modermælken. Nogle følte sig stødt og fornærmede. Andre kunne lide hans djærve og usminkede facon at sige tingene på. Lide eller ikke lide – sådan var han – skippersønnen.
Søndag d. 5. juli 1936 tog pastor Hagedorn afsked med menigheden i Sædder ved en afskedsprædiken i kirken om formiddagen. Om aftenen var der åbent hus i præstegården med indbydelse til alle, som havde lyst at deltage – både gamle og unge, og præstegårdens store loftsrum, hvor der var dækket kaffeborde, var fyldt til sidste plads. Mange havde ordet for at takke præstefolkene for deres virke i sognet.
I Østsjællands Folkeblad var det muligt at læse følgende uddrag:
“Pastor Hagedorn er en afholdt præst i sit sogn, er meget hjælpsom i sygdomstilfælde og en dygtig prædikant. Der er kommet flere fra andre sogne for at høre hans prædikener. Hr. og fru Hagedorn har ofret meget for menigheden, bl a. ved at holde møder i hjemmet. Disse møder havde stor tilslutning, ikke mindst blandt sognets unge, som præsten altid har haft en særlig evne til at samle”.
Som nævn andet sted, skænkede hr. og fru Hagedorn kort før afrejsen den smukke granitdøbefont til kirken.
I 1936 blev Hagedorn udnævnt til sognepræst i Idestrup på Falster, og fra 1941 var han provst for Falsters sdr. Herred. Han var formand for provstikonventet og næstformand for Orupgårds børnehave og vuggestue, skrev 1931 et afsnit i ”Grundtvigske Hjem i 19. Århundrede”: ”En Sømands Hjem”, hvori han fortalte om sine forældres liv. Han blev ridder af Dannebrog 1953. I 1962 tog Hagedorn sin afsked og flyttede til København.
Kommentarer er lukket, men trackbacks og pingbacks er åbne.