Præst fra 14. januar 1947 til 13. november 1958
Jens Iversen blev født 22. november 1916 i København. Hans forældre var gymnastiklærer ved Haderslev Katedralskole, Niels Jensen Iversen (1877-1949), født i Tvede sogn, Randers amt og Nicoline Ladefoged (1879-1921), født i samme sogn.
J. Iversen tog teologisk embedseksamen ved Københavns Universitet i januar 1942 og blev viet 4. oktober 1942 i Helgenæs Kirke til sygeplejerske Dagmar Marie Jacobsen, født d. 10. marts 1918 i Århus. Hendes forældre var mejeriejer Jørgen Jacobsen (1870-1941), født i Rye sogn, og Kirstine Sofie Hansen (1882-1969), født i Helgenæs sogn. J. Jacobsen var som ung mejeriejer i Perstorp ved Gøteborg, men flyttede til Danmark og blev bestyrer på et mejeri ved Palsgård ved Juelsminde.
1. marts 1942 blev J. Iversen kordegn ved Søllerød Kirke og hjælpepræst samme sted fra 14. september 1942. Fra d. 14. januar 1947 blev han kaldet til sognepræst i Sædder.
Den anden verdenskrig var sluttet, og Danmark atter et frit land. Glædesrusen fra 5. maj havde lagt sig, og nu stod vi atter i en hverdag, hvor et og andet skulle heles, og kirkeligt og folkeligt liv videreføres. Iversen søgte at slå bro over politiske uoverensstemmelser fra krigsårene, og foruden at samle en stor menighed i kirken, kom præstefolkene hurtigt i kontakt med befolkningen ved flittige husbesøg.
Kirkebladet, som Iversen begyndte at udgive i 1947, var også en af vejene til at komme i forbindelse med alle sognets beboere. I det første nummer skriver Iversen, at bladet har tre formål: 1) At være en hilsen og indbydelse til hvert menneske og hvert hjem i sognet, en hilsen fra kirken og en indbydelse til kirken. 2) Det skulle være et ord fra kirken om gud til alle dem, som af en eller anden grund ikke er i stand til at komme i kirken. 3) Og så skulle det være en hjælp til at få gudstjenester og møder bedre og mere effektivt bekendtgjort.
Ved gennemgang af de 11 årgange af kirkebladet, som Iversen har skænket til Lokalhistorisk Arkiv i Herfølge, får man et levende indtryk af, at bladet har levet op til sit formål. Samtidig mindes man de mange initiativer til sammenkomster af forskellig art for unge og ældre i sognet. Måske var sognet næsten for lille til Iversens store arbejdsevne, måske var vi til tider lidt for træge til at møde frem, når der blev kaldt. Alligevel må man glædes over alt det meget, som lykkedes i disse år.
Som leder af ungdomsforeningen videreførte Iversen arbejdet med mange gode ideer til et afvekslende program med møder i forsamlingshuset og i hjemmene, udflugter, amatørskuespil, fællesmøder med naboforeningen i Herfølge osv. Foreningen blev tilsluttet ”De danske Ungdomsforeninger” og deltog i hovedkredsmøderne. Også foredragsforeningen nød godt af Iversens gode råd og hans kendskab til mange interessante mennesker, der kom hertil som talere.
Det faldt i Iversens lod at indvie kirkeklokken ved Ingelstrup Kapel. En opgave som kun få præster oplever at blive stillet overfor, og som Iversen løste med forståelse både for det højtidelige og det festlige. Han var også den drivende kraft ved omforandringen af koret i kirken. Et dristigt eksperiment, som en del af de ældre havde svært ved at forlige sig med – i hvert fald indtil de så det færdige resultat med det smukke alter af granitkvadre i forskellige farver.
Efter næsten 12 års præstegerning i Sædder flyttede Iversen til sit ”hjemland”, Sønderjylland. Den 23. november 1958 – den sidste søndag i kirkeåret – holdt han afskedsprædiken i Sædder og Ingelstrup kirker. En unavngiven deltager udtrykker hele befolkningens tanker, når han i det følgende kirkeblad tager afsked med præstefamilien. Han skriver bl. a.: ”Ved alle festlige lejligheder har pastor Iversen stået i kirken og sørget for, at det hele fik et så højtideligt og festligt præg for os, fundet de ord frem, som skulle siges netop ved den lejlighed, så vi kunne mindes de dage med glæde siden hen sammen med vore børn, familie og venner. Det siger vi nu hjertelig tak for”. Og senere i stykket: ”Så må jeg nævne, hvad de som præst har betydet for de mennesker, som kom ud for store sorger på grund af sygdom eller dødsfald eller andet svært. Der trådte De altid til og sparede aldrig Dem selv. Heller ikke, da De selv var syg for nogle år siden, gik De til side for at hjælpe andre med råd og trøst. Det ved jeg, jeg tør sige på mange menneskers vegne her i sognet. Inderlig tak for den måde, De netop forstod at hjælpe på i store sorger. Det er en evne både De og deres kone er i besiddelse af.”
Den 13/11 1958 blev J. Iversen kaldet til sognepræst i Ulkebøl på Als, og 1972 udnævnt til provst for Sønderborg provsti. J. Iversen var formand for Kirkeligt Samfund i Sønderjylland 1966-81, bestyrelsesmedlem i Kirkeligt Samfunds landsstyrelse 1966-81 samt bestyrelsesmedlem i Haderslev stifts fond fra 1976. Han blev ridder af Dannebrog 1979.
Kommentarer er lukket, men trackbacks og pingbacks er åbne.