Konfirmation

NYT!       Konfirmationsforberedelse 2021

Efter en meget lang juleferie er vi nu endelig i gang igen med konfirmationsforberedelse. Lise Fuglsang og præsterne ved Herfølge Kirke, Kristine Marstrand-Jørgensen, Lisbeth Larsen og Susanne Rething Jelsdorf ved Sædder Kirke, har lavet et både spændende, sjovt og lærerigt forløb.

 Alle vores 130 kommende konfirmander afhentede den 29. januar hver sin pose fyldt med opgaver og små opmærksomheder – der skal både vaskes fødder, afholdes chokolade nadver og leges Fadervor.

Hvis man kommer forbi kirkekontoret, vil man kunne se små sedler, der er sat op på kirkekontorets vinduer med QR-koder. Det er også en del af undervisningen, men alle er naturligvis velkomne til at bruge mobilen og se, hvad der gemmer sig- de bliver skiftet ud hver uge, så der er masser at se frem til.

Vi er i kontakt med konfirmanderne via mail og telefon, så der er fællesskab selv om det stadig er på afstand.

Susanne Rething Jelsdorf

Konfirmation 2021

Konfirmationsforberedelsen starter op:
Tirsdag d. 8. september 2020 kl. 14.30 – 16.00
Sted: Herfølge
Mødested: Herfølge Kirke

For de konfirmander der skal konfirmeres i Sædder Kirke, falder konfirmationen som tidligere år på den første søndag i maj måned. Grundet covid-19 er det rykket til:
2021: Søndag d. 12. September

Ved tvivlsspørgsmål kan man henvende sig til sognepræst Susanne Rething Jelsdorf på telefon 56283316 eller Formand Thomas Jensen på telefon 21489322.

Kommentarer er lukket, men trackbacks og pingbacks er åbne.